Har du prøvet at gå i seng en lørdag aften efter at have siddet i sofaen med en kæmpe skål slik, en halv liter is og sodavand ad libitum? -Og kan du huske hvordan det påvirkede din søvn?
Jeg vil gerne være den første til at indrømme, at jeg har prøvet det! Op til flere gange endda. Og jeg kan godt hilse at sige, at det absolut ikke gør noget godt for min søvn.
Det jeg har erfaret med LCHF er at min krop bare sover meget bedre, når blodsukkeret er stabilt eller at jeg ligefrem er i ketose. Jeg vil faktisk gå så langt at sige at det giver mig flere timer i døgnet.
Det er der to grunde til.
- Jeg er mere veludhvilet når jeg vågner
- Jeg sover faktisk færre timer, fordi kvaliten af min søvn er bedre
Hvis du har problemer med at sove eller stadig er totalt kvæstet når vækkeuret ringer om morgenen, så var det værd at overveje LCHF. Det kan være det er løsningen for dig.
Fitbit min lille sladrehank om søvn og aktivitetsniveau.
Jeg har været en tur i skuffen for at finde min fitbit frem.
Mange kender sikkert ikke Fitbit. Men det er en lille fancy dims der kan måle om du sover uroligt om natten, og i dine vågentimer måler den dit aktivitetsniveau. Jeg købte den da jeg havde et fitnescenter (ja, sådan et har jeg også haft), og hold da op, hvor var det bare fedt at se hvor aktiv jeg var. Den har ligget i skuffen under hele min barsel (for jeg vidste jo godt at jeg ikke fik rørt mig nok!). Men nu skal den altså i brug igen! For den er virkelig smart. Jeg clipser den fast i min BH strop og så snart jeg nærmer mig min computer overfører den automatisk info til min profil på Fitbits hjemmeside. På hjemmesiden får jeg så et væld af statistikker og grafer frem (ihh jeg elsker grafer!)
Men selvom man ikke lige er i nærheden af computeren kan man se på selve Fitbitten om man er aktiv nok… og der går altså lidt sport i at nå op i omdrejninger når man har den på (især når manden også har én og det er opvasken der konkurreres om!)
Førhen, da jeg sov rigtig dårligt om natten brugte jeg min fitbit til at tjekke, hvordan jeg egentligt sov om natten… Jeg fik da i hvert tilgælde bekræftet at der var en grund til at jeg var trær når vækkeuret ringede.
Hvis jeg ikke allerede have en fitbit, ville jeg dog nok vælge at købe den nye Fitbit Flex. Den er ikke meget dyrere end den den oprindelige model, men at den er integreret i et armbånd synes jeg virker smart.
Og så er jeg da også lidt forelsket i Fitbit badevægten, som automatisk sender info til min online profil. Den kunne nu godt komme en tur på ønskesedlen
I næste indlæg giver jeg mine bud på hvorfor man sover så godt, når man spiser LCHF… Stay tuned.
Men en ting er sikkert:
I dag går jeg ikke sulten i seng! Vi fik simpelthen de lækreste kyllingedeller til aftensmad.
De kan steges på en pande eller i ovnen.. men jeg brugte selvfølgelig min actifry… Som sagt, den bliver flittigt brugt.
Det var bare super hurtig aftensmad.
Ingredienser
- 800 g. kyllingefars
- 1 æg
- 50 g. smeltet smør
- 100 g. revet ost
- 1 tsk. fiberhusk
- 1 tsk paprika
- 1 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk. timian
- salt og peber
Sådan gør du
- Smelt smøret i din actifry
- Det hele røres sammen i en skål
- Lad farsen stå og trække lidt
- Form dellerne med to teskeer og læg dem i din actifry med en lille smule afstand.
- Steg i 5 min. uden drejearmen i.
- Gør det samme med næste portion til alle dellerne er forstegte
- Sæt drejearmen i din actifry
- Kom alle de forstegte i deller i og kør i 8 min.
Jeg spiste dellerne med salat og flødesovs.. uhm.. Flødesovs er altså fantastisk!
Flødesovsen er efterhånden lavet i mange variationer… jeg har gerne 3 forskellige grøntsager i, det varierer lidt om det er porrer, hvidløgsspirer, forårsløg, peberfrugt, gulerod, squash eller løg. Det hele går an, når blot basisopskriften er på plads.
Åh ja også lige et lille sovsejævningstip.
Du kan ikke se det så længe sovsen koger, men så snart den køler lidt af, vil den tykne en anelse mere end ellers.
En ting er sikkert, jeg vågner ikke på grund af sult i nat!
Edit: d. 6. juli 2013
Så fik jeg min FitBit på fra morgen af… og morgenmadspandekagestegningen har givet en ganske god da på skridttælleren.

Mine fitbit grafer. Jeg har dog kun syslet rund i køkkenet… så ingen “Very Active Minutes” til mig endnu.
Edit: d. 7. juli 2013
Så kan man da kun blive i godt humør, når man logger ind på fitbit.com og de de glade ansigter!
Dette indlæg er sponseret, men holdningerne er mine egne. Jeg anbefaler kun produkter jeg kan stå indefor.
Pingback: Derfor sover du godt om natten med LCHF | Nemvejen.dkNemvejen.dk