Nemvejen.dk

En nemmere vej til velvære

actifry i fars dags gave
actifry i fars dags gave

LCHF mad i actifry

| 3 Comments

I kommer nok til at se en del actifry opskrifter med mad lavet i actifry. Jeg har ønsket mig den i årevis og var så snedig at give min mand den i farsdagsgave… (høhø…)

actifry i fars dags gave

actifry i fars dags gave

Den er simpelthen bare et super redskab i køkkenet, så alt hvad jeg kan komme afsted med at putte i min actifry, ja det ryger en tur der i. Så står maden og passer sig selv imens jeg tilbereder salat eller dækker bord.

Min mand spørger mig jævnligt, hvad gjorde du inden, du vi fik den Actifry? Ja, hvad gjorde jeg inden. Jeg levede jo fint uden, og det kan man da også sagtens. Men min actifry er som et ekstra sæt hænder i køkkenet. Den gør at der altid lige er overskud til en ekstra form for tilbehør til aftensmaden, netop fordi det, der kommer i actifry, bare står og passer sig selv.

Actifry blev jo oprindelig lanceret som en varm-lufts-frituregryde, men den er bare så meget mere end det. Jeg følger flittigt med på Facebooksiden “Actifry opskrifter, og der kommer virkelig nogle inspirerende indlæg i ny og næ. Selvom maskinen på mange måder er henvendt til det folkefærd der spiser fedtfattigt (og kulhydratrigt) så er det altså ingen hindring for at lave en god omgang fed LCHF mad i actifry. Og netop i god LCHF-ånd, varmer actifry kun maden op til 160 grader, hvilket gør at man ikke mister nær så mange næringstoffer og så kan man bruge kokosolie i den også (det fordamper ved temperaturer over 160 grader). Den koster ca. det dobbelte af en god stegepande og her i huset har pengene været godt givet ud, da “min” actifry har været i brug hver eneste dag siden fars dag.
Man kan sige at Actifry er en kombination af en stegepande og en ovn. Tingene bliver stegt sprødt som i en ovn, men stegt jævnt hele vejen rundt fordi det bliver vendt rundt i maskinen.  Især kød bliver helt fantastisk i den, fordi den direkte varme lukker porerne med det samme, så saft og kraft bliver inde i kødet, MUMS!

Jeg valgte at købe Actifry Family som kan rumme 1½ kilo kartofler. Vi er en familie på 5 og derfor synes jeg ikke den almindelige udgave var stor nok. -og jeg er godt tilfreds med mit valg. Se de forskellige Actifry modeller her

Jeg har efterhånden lavet lidt i hver i den.

  • Sprøde actifry kartofler
  • Sprøde og lækre bønnefritter (tak til Jane for at introducere mig til dem)
  • Honningristede mandler
  • Helstegt svinemørbrad (godt marineret)
  • Brunch med pølser, bacon og æg (steg bacon og pølser først, pak ind i folie og læg oven på låget imens æggene laves, da varmen fra lågen fungerer som varmepude)
  • Svinekød i sur-sød sauce
  • Stegte ris med oksekød
  • Hakkebøf (som dog blev formet som kugler i stedet)

Det var ikke det hele, der var LCHF, da vi fik maskinen i vores ferie, hvor jeg ikke spiste LCHF.

Dagens (2) actifry opskrifter var bønnefritter og honningristede mandler i actifry

Bønnefritter harico verts lavet i actifry med hvidløg, salt og olie. LCHF opskrift

Bønnefritter harico verts lavet i actifry med hvidløg, salt og olie

Bønnefritter er altså bare supergode når de bliver lavet i actifry. De bliver stegt jævnt, da maskinen selv rører rundt.
Da jeg kun laver en lille portion af gangen, må jeg dog et par gange under vejs lige åbne låget og vende dem rundt, da de ellers bare bliver skubbet foran drejearmen.
Det er ikke nødvendigt med en større portion.

Bønnefritter i Actifry

Ingredienser

  • 200 g. bønner (haricot vert)
  • 2 spsk. olivenolie
  • hvidløgspulver og salt efter smag

Sådan gør du

  • Del bønnerne i halve (på tværs)
  • kom det hele i actifry
  • Steg i 30 min

Honningristede mandler lavet i actifry. Paleo opskrift

Honningristede mandler lavet i actifry.

De honningristede mandler er ikke LCHF, men fungerer fint som paleomad.
Og klart et bedre alternativ end en pose vingummier, hvis der endelig skal hygges med noget sødt.

Honningristede Mandler

Ingredienser

  • 100 g, mandler
  • 1 spsk honning
  • 1 lille nip salt

Sådan gør du

  • Start med at give honningen 2 min i actifry alene
  • Tilsæt mandler og salt
  • Rist i 6-7 min.

Begge dele er et kæmpe hit.. og smager bare enormt godt!

Indlægget indeholder sponserede links, men holdningerne er mine egne.

Kan du lide hvad du læser? Del med dine venner

3 Comments

  1. Nej, hvad søren er nu DET for en fin køkken-gadget?? Den har jeg godt nok aldrig hørt om. Men jeg er da forelsket!

    -Og så kan jeg godt lide at du lige gav herren i huset den i Far’s Dag’s gave. Kvinder er jo snu, siges der.. :P
    Sheila har netop skrevet…Sådan laver man klaret smør & et par ‘fede’ stegetipsMy Profile

    • For 2 år siden havde jeg en nabo som havde den almindelige udgave af maskinen. Jeg havde en til låns i en hel måned… og har ævlet og ævlet om den maskine lige siden. Så jeg tror egentligt at min mand var ovenud lykkelig over, at han nu ikke længere skulle høre mit sukken, hver gang jeg så den i reklamerne :D :D
      Den er altså bare så vidunderlig. Den fylder en del på køkkenbordet, men den er hele pladsen værd! :)

  2. Hej Mette – kan du forklare mig præcis hvad det er den actifry kan? Jeg forstår det simpelthen ikke :)
    Jane har netop skrevet…Vil du købe en signeret bog?My Profile

Skriv et svar

Required fields are marked *.


CommentLuv badge