Lidt om dårlig ånde når du spiser LCHF
Mange der begynder på LCHF oplever at de får dårlig ånde. Og det kan altså være en ret hæftig zombieånde.
Det er jo ikke lige det vi kvinder går og drømmer om, hverken at vi selv skal lugte fælt ud af munden eller at vi næsten ikke kan holde ud at ligge ved siden af vores partner. -og så er det jo lidt tricky af man ofte ikke selv kan lugte ens egen dårlige ånde. Det er dog ikke uhørt at folk i ketose ligefrem kan smage den, og så ved man vist godt den er helt gal!
Heldigvis kan man da gøre noget ved det.
Afhjælp dårlig ånde nu og her
- Børst tænder ofte
- Drik rigeligt med vand
- Spis mintpastiller
- Brug mundrens
Men det er jo kun en camouflage af den dårlige ånde, lad os hellere grave lidt dybere og slippe helt af med den.
Den dårlige ånde kan skyldes 2 ting.
Ketoseånde – den dårlige ånde du ikke ønsker at eje
Når du ikke længere tilfører kroppen energi via kulhydrater, skal kroppen udvinde energi fra andre kilder, det gør den ud fra fedtet. For at kunne lavet fedtet om til energi. Kroppens brændstof er nu i stedet ketoner, som produceres ud fra fedtet. Under dannelsen af ketoner vil kroppen udskille acetone, og det kan være med til at give dårlig ånde. Der er ikke så meget du kan gøre ved det, ud over at camouflere det med pastiller m.m. Men det gode er at efter nogle uger vil den dårlige ånde gå i sig selv, da kroppen har vænnet sig til ketosetilstanden.
Med mindre din dårlige ånde kommer af for mange proteiner i maden.
Når man nu ikke spiser så mange kulhydrater længere, kommer man nemt til at erstatte brød, kartofler, ris og paste med ekstra kød og mejeriprodukter. Det vil uden tvivl øge mængden af proteiner i din kost.
Når kroppen får mere protein end den har brug for vil den udskille amoniak. Det kan få din urin, din krop og din ånde til at lugte ganske fælt.
Her kan man virkelig tale om dårlig ånde!
Eneste løsning på dette er at skære ned på kød, mejeriprodukter og æg (proteinkilder) i din kost og simpelthen erstatte med fedt og grøntsager i stedet, så du får den optimale LCHF-kost, der består af højt fedtindhold, normalt proteinindhold og lavt indhold af kulhydrater.
Det skal siges at dårlig proteinånde også kan komme af for få proteiner. Det er vist dog oftest det andet der er tilfældet på LCHF. Som tommelfingerregel siger man at fysisk aktive personer skal ½-1 g. protein pr. kilo kropsvægt
Fik du fat i alle rådene?
- Børst tænder ofte
- Drik rigeligt med vand
- Spis mintpastiller
- Brug mundrens
- Spar på proteinerne
Har du prøvet at have dårlig ånde? og har du prøvet at regulere på dit indtag af proteiner for at slippe af med den?
Jeg vil enormt gerne høre om dine erfariner.
12. juli 2013 at 12:10
Det er nu også en stor fejl at ketosen skulle være baseret på højt protein. Hvis man har den rigtige balance mellem protein, fedt og kulhydrater i ketosen, så får man ikke dårlig ånde
12. juli 2013 at 19:19
Tak for din kommentar. Jeg er helt enig, ketose og LCHF skal ikke være baseret på højt proteinindtag. -og efter at have gennemlæst igen, synes jeg faktisk ikke jeg får det skrevet tydeligt nok, så det vil jeg lige få rettet. Tak for at gøre mig opmærksom på det.
Ang. den dårlige ånde. Kan du henvise til materiale ang. at den rigtige balance mellem fedt, protein og kulhydrat ikke kan give dårlig ånde? Jeg vil meget gerne læse nærmere om det.