Nemvejen.dk

En nemmere vej til velvære

Orangeis med mascarpone
Orangeis med mascarpone

Min hemmelige ingrediens i is

| 2 Comments

Køn er den ikke, men den smager godt!

Uhhhmmm.. nu nærmere sommeren sig! -og hvem kan så ikke spise en is… en rigtig flødeis!

Vil du vide hvad der er helt fantastisk til at lave fløde is af?
[trommehvirvel...]
Mascarpone! Det er simpelthen en fantastisk ost.

Men det ville komme til at koste kassen, hvis den skulle dække hele sommerens isbehov.
Så er det jo godt at jeg lige har et lille fif i ærmet til dig. Du kan lave din helt egen mascarpone, og det er bare super nemt!

Mascarpone kan jo bruges mange steder i sovser, på pizza, på (nødde-)brød, i is (ja, det havde i nok gættet), i smothie, på pandekage, i dressing… ja listen er næsten uendelig!

Vi starter med opskriften på marscarpone og nedenfor kommer lige en lækker orange-chokolade-fløde is.

Hjemmelavet mascarpone

1/2 l. piskefløde
1/8 tsk vinsyre opløst i 1 tsk. vand (i stedet for vinsyre og vand, kan du bruge 1 spsk. citronsaft)
Stegetermometer
Ostelærred, stofble eller kaffefiltre

Hæld fløden op i en gryde
Varm roligt op til 85 grader (hatværk er lastværk, for fløden skal ikke koge på bunden af gryden)
Rør det opløste vinsyre i fløden.
Fløden bliver lidt tykkere allerede nu, men er stadig flydende.
Sæt fløden på køl tildækket til i morgen (ca. 10-18 timer)
Beklæd en sigte med ostelærred (ja det ejer jeg altså ikke, så en sammenfoldet stofble virker fint her i huset)
Hæld fløden over i sigten og lad den dræne, yderligere 12 timer, tildækket.
Opbevar flødeosten i en lukket beholder i op til 14 dage

Who am I kidding… på LCHF holder en flødeost jo ikke i fjorten dage, den er da spist inden!

Men under alle omtændigheder så går opvarmningnen og syren ind og konservere fløden, så holdbarheden forlænges.
Som du kan se så tager det lidt tid at lave osten, men selve arbejdsindsatsen er minimal.
-og hvor overskudsagtigt er det ikke lige at fortælle gæsterne, at man selv har lavet mascarponen, når man sætter en portion tiramisu på bordet!

Vinsyre, er et naturprodukt, der stammer fra vinproduktionen. Du finder det på hylden i supermarkedet i nærheden af ingredienserne der bruges til syltning.

Vinsyre kan bl.a. også bruges når du skal lave hyldeblomstsaft (for det skal du jo helt sikkert til sommer ikke?)

Nå og nu til min orange-chokolade is
Jeg er til nemme desserter, for helt ærligt, skal livsstilen holdes, så skal det altså være nemt!

Chokoladeflødeis med orangesmag

100 g. mascarpone
1 dl. fløde
3 tsk. kakao
1/4 tsk. vaniljepulver
25 g. chokolade med orangesmag
1 lille nip stevia (eller anden sødning)

Hak chokoladen fint
Rør det hele sammen i en skål
Kom massen i en pose og klip hul i hjørnet
Sprøjt massen i isbeholdere
Sæt på køl

Ismassen er så fed at den ikke krystalliserer.

Inden sommeren er slut har vi helt sikkert testet jordbær-, banan- og lakridsmascarpone is også :)
Åh hvor vil jeg blive glad hvis du kaster dig ud i mascarpone is og skrive en kommentar enten med opskriften på din is eller et link til hvor jeg kan finde den :)

Velbekomme.. Gå sommeren i møde og nyd det gode vejr!

 

Kan du lide hvad du læser? Del med dine venner

2 Comments

  1. Pingback: Giveaway og opskrift på skub-op is | Nemvejen.dk

  2. Pingback: Kokoskanter - absolut vanedannende hjemmelavet bounty uden sukker | Nemvejen.dkNemvejen.dk

Skriv et svar

Required fields are marked *.


CommentLuv badge