Jeg nyder at læse med på de forskellige LCHF blogs, og det er ofte her jeg finder inspiration når jeg skal finde på noget nyt til aftensmaden.
I går blev det til en ret med kylling og broccoli inspireret af Xenia. Jeg er ikke så god til at få spist broccoli, da jeg egentligt ikke synes broccoli sager fantastisk i sig selv, så denne opskrift lød indbydende for mig, da der var rigeligt med andre smagsnuancer i retten.
Nu er det sjældent at jeg følger opskrifter til punkt og prikke så her kommer min udgave af Xenias cremede kyllingefad. I kan se originalopskriften her
Cremet kylling-broccolifad med bacon
3 kyllingebryst filet, skåret i kvarte på langs
1 pk. bacon i skiver
300 g. broccoli, i små buketter
1 håndfuld revet cheddar (eller anden ost)
½ grøntsagsbouillonterning
1 æg
2 dl. piskefløde
125 g. græsk yoghurt
peber
Solsikkekerner
Skær/klip bacon i små tern (jeg klipper altid med en saks)
Brun på panden og sæt til side
Krydr kylling med peber
Vend på panden ved god varme i fedtet fra bacon – Skal bare lige brunes, da filet’erne steges færdige i ovnen
Broccoli dampes i en gryde i 2 min, hæld herefter vandet fra
Pisk yoghurt, æg og fløde sammen og smuldr bouillonterning heri
Tag resten af baconfedtet fra panden og smør et ildfast fad
Fordel broccoli her i
Hæld flødemassen over
Læg kyllingefilet oven på
Drys ost hen over
Bag i ovnen i 20 minutter ved 200 grader (evt. 30 min hvis dit fad er mindre i omkreds end mit)
Inden servering drysses solsikkekerner hen over.
Jeg selv fik salat til og familien fik der ud over også kogte ris
Det var en super lækker aftensmad, den bliver helt sikkert lavet igen. Nogle gange er det rart med lidt nyt inspiration og nogle nye ting på menuen.
Hvis du nu alligevel lige kigger forbi hos Xenia, så an du jo også lige deltage i hendes giveaway om et tetsu knivsæt her
30. april 2013 at 15:38
Uhm, det er så godt! Det tror jeg da egentligt også snart, jeg må lave igen – og jeg er sikker på at tilføjelsen af bacon kun gør retten bedre!
30. april 2013 at 19:03
Ja, bacon går man aldrig galt i byen med
Det sjove er, da eg sad og læste opskriften hos dig, tænkte jeg “ihh så kan jeg bruge det sambal Oelek jeg har stående i køleskabet”, som jeg forøvrigt aldrig har prøvet før… Men af en eller anden grund så glemte jeg det da jeg lavede maden… Så det må jeg have tilgode til næste gang. For der bliver helt sikkert en næste gang