Nemvejen.dk

En nemmere vej til velvære

Påskeæg og plukket kylling

| 0 comments

Her i huset brugte jeg palmesøndag på at lave påskeæg sammen med børnene.
De der påskeæg man kan købe i butikkerne er både ret dyre og for det meste i en ret ringe kvalitet.

Børnene synes faktisk også det er sjovt selv at være med til at lave påskeægget selv. Selvom man ikke kan påstå at mine børn har tålmodighed til at lave hele ægget… Det er nu også godt det samme, for der er rigeligt med chokolade i et halv æg til dem.

Så må vi se om jeg selv får lavet et færdigt æg, jeg kan vise frem til jer.

Chokoladepåskeæg
1 påskeæg i pap, sådan et der kan deles på midten
stanniol
300-500 g. mørkt chokolade
Evt. kokosmel og frugtfarve til pynt.
1 lille rund skål.

Smelt chokoladen over vandbad
Pak indersiden af begge halvdele af påskeægget ind i stanniol.
Sørg for at pakke det ind så den kan stå “som en skål”
Kom et par spiseskefulde smeltet chokolade i det halve æg og vend rundt til chokoladen har fordelt sig på hele den indvendige flade.
Hæld resterende chokolade tilbage i skålen
Sæt i køleskebet i 5 min.
Gentag proceduren med endnu et par spiseskefulde chokolade etc. til ægget har den ønskede tykkelse.
-Hellere for tyk end for tynd
Når begge halvdele er tykke nok pilles de ud af papægget og stanniolen pilles af.
Varm en kniv i kogende vand, tør den af og smelt chokoladen langs kanten på den ene æggehalvdel med den varme kniv.
Pres halvdelene sammen og køl af.
Dyp/vend nu hurtigt hele ægget i smeltet chokolade
Brug den lille skål som fod og sæt ægget herpå
Drys med farvet kokos

Ud over påskeæg har jeg lavet de lækreste klatkager til mindstemanden.
Jeg siger jer, havde jeg spist kulhydrater, så havde der slet ikke været nogle klatkager til ham.
Der var intet low carb over dem… så opskriften må i nøjes med at tjekke her, hvis det har interesse.

Sidst men ikke mindst, så har det duftet af kylling hele dagen.. Det har duftet så dejligt at det var lige før jeg førtrød at have planlagt burgere til aftensmad. Kyllingen har simret i min slow cooker hele dagen.
Livet er bare en tand nemmere med sådan en i huset.

Plukket kyllingekød / Shredded chicken
Smid 1½ kg. kyllinge filet i slow cookeren. Tilsæt 1 dl. vand. Sæt låget på og lad den passe sig selv de næste 8 timer. For en mere saftig udgave så erstat halvdelen af kyllingefileterne med kyllingelår i stedet.

Så nu har jeg en kæmpe portion plukket kyllingekød i køleskabet, og mon ikke jeg skal have en skive paleobrød med kyllingesalat i morgen. uuhm.

Kan du lide hvad du læser? Del med dine venner

Skriv et svar

Required fields are marked *.


CommentLuv badge