Nemvejen.dk

En nemmere vej til velvære

Blomkålspizza

| 0 comments

Vi har flere gang fået blomkålspizza til aftensmad. Vi forældre synes det er en lækker måde at fortære et blomkål på. Børnene er lidt mere skeptisk og ser noget bedrøvede ud når det går op for dem at den pizza der er i ovnen er emd blomkålsbund. ØV!

Men det kan sikkert også være svært som barn at nøjes med en blomkålspizza, når man nu godt ved at mor kan lave en rigtig god pizza med hvedemel.

Jeg vil dog alligevel anbefale alle jer der ikke har prøvet blomkålspizza, at give det et forsøg. Det er så lækkert at spise blomkål på denne måde.
Jeg har fundet inspiration hos Tatjana og Madbanditten, men som jeg plejer, så har jeg bearbejdet opskriften lidt så den passede bedre til min smag og mit køkken.

Min blomkålspizza
1 blomkål
100 g. revet parmesan
100 g. revet mozerella
2 æg
2 tsk. fiberhusk
½ tsk. salt
peber

Blomkål rives fint
Rør alle ingredienserne sammen i en skål
Når det har stået og trukket lidt skal det være en blød men fast masse.
Fordel blomkålsmassen i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir (jeg maser det ud med bagsiden af en ske)
Hvis du har for meget så gem lidt og bag for sig til små flade “brød”

Bag ved 250 grader i 15-20 min. Til bunden er gylden men ikke brændt i kanterne.

Tag pizzaen ud og kom fyld på.
Vi lavede den ene halvdel med ekstra ost i stedet for tomatsovs (pga. allergi)
Hvis du gerne vil have pepperoni på din pizza, men gerne vil have lidt bedre samvittighed, så køb en økologisk spegepølse og skær i skiver.

Bag i ovnen ved 200 grader til osten er smeltet.
Server med salat og cream cheese dressing

Tomat giver en god smag til pizzaen, men det gør også bunden mere våd og porøs. Min erfaring er at den del af vores pizza der ikke har tomat er meget nemmere at håndtere, når den skal spises.
Så lad være med at lave for våd en tomatsovs til din pizza.

  

Fik du læst

Kan du lide hvad du læser? Del med dine venner

Skriv et svar

Required fields are marked *.


CommentLuv badge