Nemvejen.dk

En nemmere vej til velvære

Den nemme aftensmad

| 0 comments

Æj ha.. jeg glemte at tage et billede i kampen hede.
Rettelse: Ammehjernen slår lige til… Billedet lå jo selvfølgelig på kameraet! Så nu er der billede på.



Nu er bettefisen 8 uger gammel og timerne før, under og efter aftensmaden er altså nogle gange lidt hektiske fordi han bliver overtræt.
Så aftensmaden skal være nem de fleste dage.

Vi fik wok med blomkålstis. Børnenes blomkålsris er blandet op med alm. kogte brune ris

Blomkålsrisene forsøgte jeg at lave med at blende dem med pulse funktionen i foodprocessoren, komme dem i en skål, koge vand på elkedlen og lade dem trække i 2 min, for derefter at si vandet fra.
Det synes jeg ikke jeg vil anbefale. De blev meget vandede. -og når jeg tænker over det så er det jo logisk nok. Vandet bliver jo kølet af når jeg hælder det i en kold skål over kolde blomkål, og dermed fordamper resterende væde ikke fra blomkålene efter jeg har siet vandet fra. Så hermed er den erfaring givet videre.

Wok retten var lige sådan en af de der wupti-løsninger.
2 løg og 2 fed hvidløg ned i foodprocessoren og blende på pulse et par gange
4 forårsløg snittet
1 snackpeber snittet
et par håndfulde broccoli buketter fra frost
karry
2 dåser kokosmælk (kun det fede)
1 kyllingebouillonterning
kyllingetern fra fryseren (fast ingrediens i vores fryser)

løg, hvidløg og det hvide fra forårsløgene sauteres i wokken i fedtstof
godt med karry vendes med bouillonterningen
Snackpeber vendes i og når det er mørt vendes broccoli i
Tilføj kyllingestykker
Krab det hvide lag af kokosmælken ud og tilsæt det til retten og kog op
Smag til og server med blomkålsris.

Du kan nok lige spotte en gulerod eller to på billedet. Det var fordi jeg lige sneg mig til at komme resterne af de braisserede gulerødder i, så vi kunne få dem spist

Det tager max 20 min at lave denne aftensmad (hvis man da har fred og ro til det)

Velbekomme

Kan du lide hvad du læser? Del med dine venner

Skriv et svar

Required fields are marked *.


CommentLuv badge